S/PDIF er forkortelsen af Sony/Philips Digital Interconnect Format, som er en civil digital audio-interfaceprotokol udviklet af Sony og Philips. På grund af dens udbredte anvendelse er det blevet de facto-standarden for civile digitale lydformater. S/PDIF og AES/EBU har lidt forskellige strukturer. Lydinformation indtager samme position i datastrømmen, hvilket gør de to formater kompatible i princippet. I nogle tilfælde kan AES/EBU professionelt udstyr og S/PDIF-brugerudstyr tilsluttes direkte, men denne tilgang anbefales ikke, fordi der er meget vigtige forskelle i elektriske specifikationer og kanalstatusbits. Ved brug af blandede protokoller kan det have uforudsigelige konsekvenser.
S/PDIF-grænseflader har generelt tre typer, den ene er RCA-koaksialgrænseflade, den anden er BNC-koaksialgrænseflade, og den anden er TOSLINK-optisk fibergrænseflade. I internationale standarder kræver S/PDIF et BNC interface 75 ohm kabel til transmission. Men af forskellige årsager bruger mange producenter ofte RCA-grænseflader eller endda 3,5 mm små stereogrænseflader til S/PDIF-transmission. Med tiden er RCA- og 3,5 mm-grænseflader blevet en "civil standard." Vi vil tale om den koaksiale grænseflade og den optiske grænseflade i detaljer senere.
